tirsdag den 2. februar 2010

Okay, let's get started!

Okay, så jeg er helt ny som blogger.
Jeg hedder Julie, og jeg tager næste år på high school til Québec, hvor jeg skal bo i et helt år.
Hvorfor valgte jeg Québec? Jo altså, jeg har altid gerne villet lære fransk, fordi jeg synes det er det smukkeste sprog i verden. Fransk er på mange måder også brugbart, men eftersom det franske skolesystem nok ikke er det hyggeligste i verden (og jeg ville nok egentlig gerne noget længere væk hjemmefra) besluttede jeg at det skulle være Québec i Canada.

Jeg har villet på udveksling så længe jeg overhovedet kan huske - mine venner snakkede om efterskoler, men jeg ville bare på udveksling. Efter en masse research blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville med organisationen AFS. Da jeg var inde på deres Facebook-gruppe, så jeg et link til et forum, der hedder cultures-shocked.org (kig i mine links). Der mødte jeg en masse søde udvekslingsstudenter fra hele verden. Der begyndte jeg at kigge på Rotary, som også udveksler, og syntes egentlig ret godt om det. Jeg besluttede mig derfor for at ansøge dér, selvom jeg havde hørt det skulle være ret 'competetive'. Det gjorde jeg så i sommeren '09. Men min mor overbevise mig om, at det også var klogt at søge hos AFS, hvis jeg nu ikke blev godkendt af Rotary, da Canada er et ret populært land, og jeg ikke kunne være sikker på, at der var flere pladser senere.
Så langt så godt. Jeg var til interview hos AFS, og fik en uge senere en meddelelse om, at jeg var blevet optaget, og at jeg nu skulle udfylde den endelige ansøgning, hvor bl.a. skolen, min læge og mine forældre skulle skrive om mig. Tiden gik, og jeg hørte ikke rigtig noget fra de 3 Rotary-klubber, hvor jeg havde søgt. Efter et stykke tid ringede counselloren fra den ene klub og ville interviewe mig. Der gik yderligere 2 uger, indtil han ringede og sagde, at jeg ikke var blevet optaget. Jeg hørte aldrig fra de to andre klubber... Jeg tror egentlig Rotary er en god nok organisation - jeg tror desværre bare, at det i sidste ende HAR betydning om du har familiemedlemmer hos Rotary.
Så altså, jeg fortsatte med at udfylde min AFS-ansøgning, hvorefter jeg i november fik beskeden om, at jeg var kommet på venteliste til Canada (mine andre lande var Argentina og Chile). Jeg gik med spænding og ventede, og ventede, og ventede, indtil for 2 uger siden hvor jeg fik brevET om, at jeg skal til Canada!!!! :D :D

Så lige for tiden læser jeg en hel masse om Canada (Québec, da Québec og Canada er to vidt forskellige ting).
Jeg glæder mig utroligt meget til at komme afsted og til den dag jeg kan blogge fra Québec!

xoxo

Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar