tirsdag den 17. maj 2011

Livet :)

Nøjs hvor er der sket meget siden sidst, og hvor er det mærkeligt at tænke på, hvor kort tid jeg egentlig har tilbage her. I søndags var det 8 uger, og jeg kommer til at være væk 2 af de 8 uger. Bizart!

Nogle dage efter jeg sidst skrev, var jeg i Toronto med AFS. Vi tog afsted tidligt lørdag morgen og kørte ca. 7 timer i bus. I bussen mødte jeg nogle af de andre danskere, men også en hel masse andre mennesker fra andre lande. Specielt fik jeg snakket en masse med en pige fra New Zealand, Rose, som bor uden for Québec.
Da vi ankom til Toronto fik vi et par timer til at shoppe og gå rundt i kvarteret omkring Yunge Street. Det minder lidt om Times Square i New York, bare mindre. Endelig var det lunt i vejret og vi kunne gå rundt uden jakker på. Om aftenen så vi musical, Billy Elliot. Det var en super flot musical, og jeg kunne specielt godt lide, hvordan alle skuespillerne snakkede med nordengelsk accent. Jeg har ellers set flere musicaler, men jeg vil næsten sige at Billy Elliot i Toronto slår Lion King i London. Det var bare fedt!
Næste dag kørte vi mod Niagara Falls. På vejen stoppede vi ved et Playdium, som er et sted med en masse spillemaskiner og dens slags - super amerikansk.
Da vi ankom til Niagara Falls spiste vi på Hard Rock Café. Det var første gang jeg har spist der, og det var ret sjovt (selvom maden dog ikke var noget at skrive hjem om). Derefter fik vi hele eftermiddagen til at se Niagara Falls og Clifton Hills (en gade med en masse mærkelige forlystelser (igen super amerikansk). Vi var blandt andet omme bagved vandfaldet, som var en ret vildt oplevelse. Det er altså et kæmpe vandfald! Desværre kunne vi ikke sejlede med den berømte båd, fordi den endnu ikke var åbnet for sommeren. Jeg har ellers aldrig set noget lignende. Niagara Falls er vildt!! Men jeg er glad for, at jeg var på den canadiske side, fordi det er helt klart der, man kan se mest af verdens største vandfald.
Lørdag aften blev vi på hotellet og hyggede os. Det var seriøst fedt at være sammen med 100 andre udvekslingsstudenter.
Mandag tog vi igen ind til Toronto for at komme op i CN tour, som er et kæmpe højt tårn i Toronto (og det siger ikke så lidt, for der er rigtig mange skyskrabere i Toronto). Det var nu ret sygt ved glasgulvet at se hele vejen ned. Tror aldrig jeg har været så bange i mit liv, haha.
Efter middag satte vi kursen mod Québec igen (nogle havde 11 timer hjem!). Det var en helt fantastisk tur, og det er utroligt så meget man kan nå at lære nye mennesker at kende på 16 timer i bus, men det gjorde jeg, og det var super trist, da jeg stod af bussen.
Seriøst det har nok været en af de bedste weekend i mit år her. Det er bare som om man 'klikker' bedre med andre udvekslingsstudenter. Som man siger, lige børn leget bedst.

Fredagen efter Toronto kom min veninde Camille hjem til mig, og vi lavede dansk mad. Det var fedt både at vise hende og min værtsfamilie noget mad fra Danmark. Jeg begynder nu også at savne dansk mad og ikke mindst dansk slik. Men jeg er helt sikker på, at der også er en del ting fra Québec jeg kommer til at savne, når jeg tager hjem igen.

Efter AFS-turen har den mest stået på musical. Weekenden efter påske havde vi intensiv weekend, hvor vi øvede 7 timer både lørdag og søndag. OM jeg var træt mandag! Også i sidste uge øvede vi hver eftermiddag så vi var helt klar til premieren i fredags.
Fredag aften var fou! Virkelig! Generalprøven var gået rigtig dårligt, men alle tog sig virkelig sammen til showet. Det var vildt! Publikum var helt oppe at køre og sangene var bare gode og selvom alle var nervøse tror jeg de fleste nød det. Lørdag gik endnu bedre, men hvor var det trist da det var forbi. Sidste show, selvom vi har knoklet siden oktober. Det var vildt mærkeligt. Vi tog på McDonald's bagefter for at fejre det. Jeg tror medarbejderne fik sig lidt at et chok, da der klokken 23 lørdag aften kom 30 mennesker sminket mærkeligt. Og senere begyndte vi også at synge!! Haha :)
Men det har været en fed oplevelse som jeg aldrig vil glemme!

I morgen aften tager jeg en uge til Florida med Pierre og Vicente. Det skal nok blive godt at komme ned til noget sol og en strand.
Håber I alle sammen har det godt, og skal nok huske at opdatere jer igen (med billeder fra både Toronto og musical) når jeg kommer tilbage fra Florida :)

3 kommentarer:

  1. Jeg forstod godt hintet... ;o) Kys Mor

    SvarSlet
  2. Hej Julie.
    Jeg skal være udvekslingsstudent i Quebec, og rejser derover i august. Jeg har dog nogle spørgsmål:
    1. Er du blevet bedre til engelsk?
    2. Er det rigtig svært at følge med det franske?
    3. Er du glad for Quebec?
    4. Er det besværligt at komme til USA (pga. visum)?
    5. Kan man godt dyrke sport på skolen?

    Håber du har tid til at svare.

    SvarSlet
  3. Hej Oline!

    Du må mege undskylde det sene svar, men jeg tjekker desværre ikke længere så tit min blog.
    Men for at svare på dine spørgsmål:
    1. Ja jeg er helt klart blevet bedre til engelsk! Du skal tænke på at jeg i hvert fald i de første 4 måneder snakkede engelsk til stort set alt, så ja det kan næsten ikke undgås i min situation. Dog skal du være opmærksom på, at der er ENORMT stor forskel på, hvor i Québec man er, og hvor gode folk er til engelsk. Jeg kender mange, der endte i familier, der ikke talte engelsk overhovedet og som brugte engelsktimerne i skolen til at lære, hvornår man putter 'a' eller 'an' foran et navneord på engelsk. Hvis du bor i Montréal eller i nogle af de rigere forstæder vil der dog som regel være mange der er tosprogede, og også specielle 'enriched english'-timer på skolerne, hvor niveauet er højt. Men ja det kommer virkelig an på mange ting!
    2. I forhold til det franske kommer det meget an på, hvor meget arbejde du lægger i det. Det tager tid! meget tid! Men det er absolut det værd, da man ikke rigtigt kommer ind på folk, før man taler deres modersmål, så det er virkelig vigtigt at lægge en god portion 'effort' i det. Og ja skolen er på fransk og de første måneder forstår man ikke et hak, men det bliver bedre - tro mig!
    3. Ja jeg var på mange måder glad for Québec, også selvom det ikke altid var sjov og ballade. Jeg husker dog mest kun de gode ting nu her.
    4. Nej ikke hvis du er dansk statsborger. Hvis du kører til USA i bil skal du ved grænsen udfylde nogle papirer og betale 6 dollars - det tager ikke mere end 20 min. Men vær opmærksom på, at du ikke skal regne med at få muligheden for at tage til USA mens du er der. Specielt hvis du ikke bliver placeret i den sydlige del af Québec, da der godt kan være langt, og Québécois ikke er vant til at rejse mere end 8 timers tid i bil (hvilket de så sagtens kan finde på for en endagstur).
    5. Det kommer meget an på din skole. Min skole havde et fodboldhold og et volleyballhold og et basketballhold tror jeg nok. Nogle skoler har slet ikke noget sport andre har lidt mere, men det er slet ikke noget du kan sammenligne med skolerne i USA. I Québec har man de fleste steder sportsklubber ligesom i Danmark - altså uden for skolen.

    Hvis du har flere spørgsmål så skriv til mig på mailen: julie.damborg - a - gmail.com for der er nok større chance for at jeg ser det :)

    SvarSlet