lørdag den 9. oktober 2010

Québec est très, très beau!

I weekenden var vi i Chicoutimi. Vi var ude og se en masse flot natur. Tror egentlig billeder siger mere end ord i dette tilfælde:









Torsdag var jeg med bedsteforældrene, Éloïse, og de to små fætre i botanisk have hvor der hvert år i oktober er en super flot udstilling med kinesiske lanterner:

 Der var mange flere billeder, men kan desværre ikke putte dem alle på min blog!
Ellers havde vi Fête des Feuilles på min skole i mandags. Det var en dag, hvor vi alle vi uden for og lave sport (bare slappe af :p). Det var super hyggeligt og vejret var godt. Det var en god måde at lære de andre i min gruppe bedre at kende.
Onsdag havde vi Photo des finissant(e)s, som er hvor 5e secondaire får taget deres billeder til yearbook og til dem selv (altså de billeder med diplomaet i hånden og den firkantede hat på hovedet). Vi måtte have vores eget tøj på den dag, og det var virkelig noget alle gik op i! Vi lignede    alle sammen nogen der skulle til fest eller noget.
 Men ellers siger rygterne, at vi får en dag i næste uge uden uniform for hele skolen (og som ikke er så fest-agtig som photo), men normalt får man det kun at vide et par dage inden :)
I går havde vi en Journée Pédagogique mere. Jeg tog til Place Rosemère med nogle veninder fra skolen for at købe halloween kostumer. Rigtig mange fra 5e Secondaire har besluttet sig for at gå sammen og lave 101 dalmatinere (bogstaveligt talt 101!!!!!). Så vi tog i Walmart og købe noget hvidt tøj om vi maler sorte prikker på.
I dag har jeg bare været alene hjemme og lavet ingenting! Det var faktisk super skønt. Jeg gik mig en lang tur i det gode efterårsvejr, fik trænet lidt, læst lidt. Elsker at have sådan en hel dag for sig selv, hvor man ikke rigtig skal noget :)
I morgen tidlig tager vi til Québec City hvor vi bliver til mandag (det er Thanksgiving weekend, men i Québec er der 
ikke rigtig nogen der holder det). Så jeg har rent faktisk
weekend i 4 dage!! :D Jeg glæder mig rigtig meget til at se Québec City som er en gammel by (efter nordamerikansk målestok) og virkelig noget man skal se, når man er i Québec.

Nu vil jeg smutte i seng. Jeg håber I alle sammen har det super godt derhjemme! Jeg tænker meget på jer!

(Beklager det dårlige layout, men blogger er ikke det mest bruger venlige når man skal have billeder og tekst til at passe sammen :p)

4 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder hele vejen igennem, I LOVE THEM ♥

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder. Tænkte over om kinsere har et særligt forhold til Motereal, men sådan en flot lysfestival?
    Lyder til at du virkelig nyder tiden og får mest muligt ud af det!!! Dejligt at vide, at du bare kaster dig ud i nye mennesker og ikke sidder og kukkelurer på dit værelse!!!
    Savner dig af og til - men glæder mig over at du har det så godt. Stort knus

    SvarSlet
  3. Hej Julie.
    Viildt flotte billeder. Det første ville blive et fantastisk puslespil :-)
    Jeg er kommet til at tænke på en sang vi altid sang i Fransk i skolen, måske er du stødt på den?
    Alouette, gentille Alouette: Alouette, je te plumerai: Je te plumerai.... osv.
    Jeg synger den med Nanna og Cecilie når vi er på ferie i Frankrig. De er lige ved at kaste op, men synes nu alligevel det er ret morsomt, hæ hæ.
    Nyd det flotte efterår.
    Knus fra Lotte og de andre rødder på Augustvænget.

    SvarSlet
  4. Sophie: tak!

    Mor: Hmm altså der er China Town i Montréal, men nej jeg tror ikke de har et specielt forhold til byen. Savner også dig! :)

    Lotte: Hmm nej, er faktisk ikke stødt på særlig mange franske sange, udover Québec radio pop ;) Men kunne godt forestille sig man blev træt af den hvis du synger den hele tiden :p

    SvarSlet