torsdag den 30. september 2010

First musical practice!!

I går var jeg til min første musical practice.
Det var rigtig fedt at møde de andre. Der er nogen fra alle årgange - 1re secondaire til 5e secondaire (min årgang), så hele skolen er godt repræsenteret. Lederne er musicalen er La BatTeam, som består af musiklæreren, hans kone, tidligere elever som har været med i musicalen før, og elever på skolen. Det er dem, der har valgt og oversat stykket (det er nemlig broadway versionen - IKKE Disney versionen, vi skal spille), holdt audition og i det hele taget er det dem, som laver alt det praktiske, og hjælper os hele vejen. Vi fik vores manuskripter, og jeg har 53 replikker!!!! Og 3 sange! Vi blev også 'døbt' og fik tegnet en flagermus i hovedet som en 'invielseceremoni' (dåb hedder baptême på fransk - p'et er vist stumt (eller MEGET utydeligt), så man siger BATême - La BatTeam, I kan vist godt se den :p)
Er jeg ikke yndig?

Og til andre ting:
Lørdag aften var jeg sammen med min counsellor og nogle andre udvekslingsstudenter på café og spille Scrabble - en runde på fransk, og en på engelsk. Det var rigtig hyggeligt, og fedt at se nogle af de andre igen!
Søndag spiste vi morgenmad ude med Alex' bror og hans kone og børn. Bagefter tog vi til Montréal og købte cupcakes (de bedste jeg har smagt i mit liv!!) og gik lidt rundt omkring i byen.
I morgen tager vi til Chicoutimi fordi Caroline har en bogmesse og så bliver vi deroppe hele weekenden. Jeg håber rigtig meget, at vi kommer ud at se lidt, fordi der er super smukt deroppe.
Generelt er efterår en smuk årstid fordi der er så mange træer overalt! Vejret er lidt fucked og super ustabilt; den ene morgen er der 17 grader når man tager hjemme fra, og den næste morgen kun 7!! Det er virkelig mærkeligt! Men altså det bliver koldere nu. Håber lidt på at få en indian summer i oktober hvor der igen er over 20 grader (ja det sker faktisk tit i oktober - vejret er mærkeligt!!)

Alt i alt har jeg det rigtig godt, og er glad for at være her! Håber også I har det godt derhjemme!
Desuden har jeg ændret indstillingerne, så man ikke længere behøver at være logget på for at kommentere på min blog (det må man nemlig MEGET gerne ;) )

4 kommentarer:

  1. Jamen alt kører da for dig... Glæder mig til at se nogle fotos fra Caros hjemby... Ja jeg er altså nysgerrig på det kæmpe land du er havnet i...
    Og du skal altså købe en dvd med musicalen, når I opfører den.. Hvornår er det forresten;o) Har du fået øvet med Jazzbandet??? og er det nogle søde mennesker der er med i det???
    Dejligt du hygger dig;o)

    SvarSlet
  2. Farmor nyder at læse om dine oplevelser og jeg syntes at du får en masse oplevelser
    kan du nu ha det rigtig godt
    farmor - farfar

    SvarSlet
  3. Hey Krabbe!
    Hvis I får Indian Summer i oktober, så kommer jeg over til dig og spiller golf! OK?
    Narh.. not det er vist for langt og for dyrt, skal også snart i gang med at hækle dansk julepynt til dig!! Der er kun ét eneste lille bitte minus ved det julepynt jeg hækler.... det SKAL hænges op, sorry!
    Glæder mig til at se dvd'en måske skal jeg lave en sleep-over videoaften med din mor, så skal vi spole frem og tilbage over dine replikker og sange :-)
    Hyg dig
    Knus Lotte (Nanna siger hils, hun sidder og sveder over lektierne her ved siden af)

    SvarSlet
  4. Mor: Musicalen er den 13. og 14. maj :) Og jeg øvede med jazzbandet i onsdags. Ellers det var egentlig bare et møde om hvad vil skal lave i år. De andre er vist 3e secondaire, så nu må vi se hvordan det går ;)
    Farfar: Tusind tak! Håber også I har det godt derhjemme :)
    Lotte: Haha du skal være velkommen! Jeg må sige, at jeg håber virkelig, for det er seriøst f*** koldt synes jeg!
    Haha skal nok love at hænge det op hvis du sender noget til mig ;) Haha lyder godt med sleep-over... Måske I allerede nu skulle melde jer til fransk på VUC så I kan forstå hvad der bliver sagt :p
    Hav det godt :)

    SvarSlet