Eventually... :)

Så jeg ved godt, det efterhånden er længe siden jeg har fået skrevet på min blog! Sorry!

I dag er det den 5. august, hvilket vil sige at jeg har 16 dage tilbage i Danmark. Jeg føler mig ret så stresset, men har efterhånden fået styr på, hvilke ting jeg skal have købt. Jeg har købt et par gaver til min værtsfamilie og har idéer til de sidste gaver. Jeg skal have shoppet lidt tøj og en ny rygsæk. Jeg skal have snakket med banken og jeg til både til tandlæge og frisør. Lige nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme afsted! 16 dage virker som super lang tid, men alligevel er det underligt at tænke på, hvor mange år jeg har drømt om det her, og hvor tæt det egentlig er på!

Det er gået op for mig, at jeg nu er endeligt færdig med 9.kl. Det er med blandede følelser jeg har sagt farvel til de dejlige mennesker jeg har været sammen med hver dag de sidste 3 år. Jeg ved godt, det bliver underligt ikke at være sammen med dem hver dag, men jeg glæder mig også til at komme videre. Jeg ved godt, at man siger til alle at man skal holde kontakten og alt det der, men jeg tror helt ærligt, at man kun holder kontakten med dem, man virkelig havde noget til fælles med, og ikke bare det til fælles at vi gik i samme klasse. Man får nye venner, nye kontakter, nye vennekredse. Så bliver det for alle. Jeg glæder mig til at se nye mennesker, som ikke kender mig i den rolle jeg havde på skolen. Men jeg kommet helt klart også til at savne en masse mennesker. Det er gået op for mig, at alle dem som tager på efterskole nu her på søndag ser jeg ikke før om 11 måneder!!

Jeg har også været på national førorientering, som jeg syntes var rigtig spændende! Jeg har lært en masse om mødet med en fremmed kultur, formidling af AFS-budskabet og om mig selv som dansker. Vi legede forskellige undervisningslege som fiskeleg og albatrosleg som skulle give os stof til eftertanke og skulle vise os, hvordan man kan håndtere et problem på en anden måde, end den der er ligetil. Jeg har mødt en masse skønne mennesker, som jeg havde det rigtig godt med. Det er bare som om, vi forstår hinanden bedre! Jeg tror ikke på, at man helt kan sætte sig ind i alle overvejelserne man har inden man skal afsted, hvis man ikke selv står i det eller har stået i det. Hvordan bliver første skoledag? Hvad vil værtsfamilien tænke hvis man gjorde dit eller dat? Hvor mange par sko skal man tage med?

Jeg er begyndt at skrive med en pige som min værtsfamilie kender, som skal gå på samme skole som mig. Det er rigtig spændende at høre om livet på den skole hvor jeg starter om bare 25 dage!! Det er vildt underligt! Jeg har så mange forventninger og forestillinger om, hvordan det er derovre, men i virkeligheden ved jeg jo ikke en skid, for at sige det ærligt. På AFS-lejren skrev jeg et brev til mig selv, som skulle minde mig om mine forventninger og håb for mit år. Det bliver sendt til os omkring jul. Det bliver helt sikkert underligt at læse, når man er midt i det og kan se, hvordan alle ens forventninger og forestillinger var helt forkerte!

Jeg kan ikke helt vende mig til tanken om, at det hele er så tæt på, og alligevel er ventetiden ikke til at holde ud!!

Wow det er nok det blog-indlæg der har taget mig kortest tid at skrive! Jeg lover at der ikke går så lang tid næste gang!